Dét siger mine samarbejdspartnere:

Ærlig, direkte og tæt-på
"I mit første direktørjob havde jeg glæde af Lisbeth som rådgiver. Både i forhold til min egen rolle og indsatser som direktør for en division, men også sparring i forhold til at indgå i en direktion. For mig var det afgørende at få et skarpt udefra-ind blik på, hvor jeg var stærk og hvor jeg skulle lægge mig i selen for at blive dygtigere. Lisbeth sætter barren for ledelse højt - det værdsætter jeg. Det er ærlig, direkte og tæt-på feedback, men det er altid konstruktivt og opbyggende"

Susanne Mørch Koch, Direktør
DSB Kommerciel


 

Talent for ledelsesudvikling
Lisbeth har talent for ledelsesudvikling både når det gælder personlige og kollektive potentialer. Hun har en unik evne til at afdække både den konkrete situation og den enkelte leders præferencer og ”blinde pletter”. Hermed kan Lisbeth pege på, hvilke redskaber der ligger bedst til lederen, så man kan komme videre med sin udfordring og omsætte tanker til direkte handling på en måde, der er autentisk og giver en god mavefornemmelse bagefter."

Pernille Blach Hansen, Group Vice President
Grundfos Holding A/S


 

Stor loyaltitet
Lisbeth har en udvidet forståelse af hvilke krav det stiller, at ledere skal lede efter både et områdeperspektiv og et overordnet tværorganisatorisk perspektiv.
Personlighedstest med Lisbeth sætter nye standarder for hvordan man også som erfaren leder kan forbedre resultaterne gennem et højere kendskab til sig selv. Hun tager både ledelse og mennesker dybt alvorligt og forpligter sig med stor loyaltitet overfor professionelle relationer."

Helene Bækmark,
Kommunaldirektør, Faaborg-Midtfyn Kommune

 

Fokus på den fælles strategiske ledelsesopgave
"Vi havde brug for at styrke den fælles strategiske ledelsesopgave og samarbejde mellem de øverste ledelsesniveauer i vores forvaltning, så vi i hverdagens udfordringer fik lettere ved at nå hinanden. Vi har øget både kvaliteten og netværksdannelsen i samarbejdet mellem vores forskellige områder. Vi er rigtig glade for samarbejdet med Lisbeth, det har gjort en stor forskel"

Charlotte Scheppan, Direktør
Voksen og Sundhedsservice, Haderslev Kommune

Klik herunder for flere referencer

Nærværende med intuitiv forståelse
"Lisbeth er på med sit nærvær fra dét sekund hun træder ind i lokalet. Hun har en stærk intuitiv forståelse for, hvordan en organisation lever og ånder på godt og ondt. I sin sparring er Lisbeth ikke bange for at sætte sin egen topledererfaring i spil, hvor det giver mening, men altid med dine ledelsesmæssige udfordringer som udgangspunkt."

Morten Binder, Direktør
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)


 

En samlet og modig topledelse
"Vi havde et forløb med Lisbeth over 6 gange. Hver gang befaldt vi os i "en setting" og nogle samtaler, som vi ikke havde troet, vi kunne tage. Forløbet gav os stort mod til at løfte sammen. Vi fik øjnene helt op for hinandens styrker. Faktisk har det aldrig været sjovere at arbejde sammen end nu. Jeg tror, vi alle sammen glæder os over chefgruppen og det, vi kan sammen."

Gitte Østergaard, Adm. Direktør
Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense Kommune

 

Fantastisk medspiller
"Lisbeth er som coach og mentor en fantastisk medspiller, da hun både har det teoretiske begrebsapparat, og hurtigt spotter det enkelte menneskes unikke potentiale og de forhindringer, der måtte være for at forløse det. Særligt har Lisbeth en evne til at afdække de personlige styrker, som holder på den lange bane, og som der ligger en gevinst i at udvikle."

Jørgen Clausen, Stadsdirektør
Odense Kommune


 

Dyb praksiserfaring på topchefniveau
"Jeg har fokus på at organisationen lykkes, og her mærker man tydeligt Lisbeths praksiserfaring på topchefniveau. Lisbeth er både anerkendende og lyttende som sparringpartner, men samtidigt også udfordrende og uden berøringsangst overfor svære ledelsessituationer. Hun er strategisk tænkende, men er god til at opstille og udfordske en vifte af handlemuligheder. Netop det aktive modspil adskiller Lisbeth fra mange coaches."

Kenneth Kristensen, Direktør
Kommunaldirektør, Dragør Kommune